Bæredygtighed
Bæredygtighed er ikke alene omdrejningspunktet for MODUs design. Vi tænker det ind i enhver beslutning, vi træffer. Fra valg af materiale, produktionsmetoder, hele vejen ned til vores emballage. For os er bæredygtigt design holistisk design, der holder og kan sprede glæde i årevis.
Vores koncept
Hos MODU designer vi multifunktionelt legetøj, som forbliver sjovt og relevant gennem hele barndommen. Idéen bag konceptet er tanken om et alsidigt legetøj, som kan tilpasses mange forskellige alderstrin. Især i de tidlige år vokser børn hurtigt fra deres legetøj. Som deres mentale og fysiske behov ændrer sig, bliver der også behov for nyt legetøj — en tendens som kan være til stor belastning for både pengepungen og miljøet.
Med MODU har vi søgt at skabe en mere bæredygtig løsning. Et byggelegetøj med en lang levetid, der er designet til at understøtte udvikling og læring fra kun få måneder, helt op til 6 år — og mere endnu! Se dit barn udforske motoriske færdigheder og gå på opdagelse i fantasien. MODU vokser med barnet og dets behov for udfolde sig gennem kreativ leg og bevægelse.
Som et modulært system, er der altid nye muligheder, og der aldrig langt fra tanke til virkelighed. Så snart dit barn er træt af én kreation eller får en ny idé, kan I hurtigt bygge noget nyt. Vi beskriver det som et “play loop”, og det er en vigtig del af vores tilgang til bæredygtigt design:
Opfind, byg, brug kroppen, opfind, byg, brug kroppen…
Vores produktion
MODU produceres i Danmark og Frankrig af to nøje udvalgte legetøjsproducenter. Hele vores produktionskæde er centreret i Europa. Det betyder, at alle materialer, der indgår i vores produktion kommer fra lokale producenter, hvilket minimerer miljøbelastning forbundet med transport.
Vi vælger vores partnere med omhu, og er stolte af at arbejde sammen med producenter, som deler vores værdisæt og handler aktivt og ansvarligt for at sikre en mere bæredygtig fremtid.
Det er vigtigt for os at pleje forholdet til vores partnere og sørge for, at de arbejder under forsvarlige forhold, som lever op til de danske standarder. Vi besøger regelmæssigt vores producenter og bruger pålidelige agenter til at sikre kvaliteten og opretholde et godt samarbejde.
Vores materialer
Med kvalitet og holdbarhed for øje arbejder vi kontinuerligt på at finde og anvende de mest børne- og miljøvenlige materialer. Alle vores materialer er fuldt genanvendelige og frie for skadelige kemikalier. Vores produkter bliver løbende testet og godkendt i overensstemmelser med gældende sikkerhedskrav og standarder under EN100.
Vores byggeklodser er lavet af 100% genanvendeligt EPP skum — et super holdbart og slidstærkt materiale, der kan modstå både mærker, snavs og støv. EPP er særlig skånsomt for miljøet, fordi det både kræver få ressourcer at producere, og så er det nemt og sikkert at genanvende. Alle vores EPP-materialer gennemgår grundige livscyklusvurderinger på baggrund af internationale standarder (ISO 14040).
Vores Ocean Mint linje er særlig, da 15% af materialet stammer fra genanvendt maritimt plastaffald, såsom fiskenet og reb. Derfor får den en karakteristisk, mintgrøn farve, som kan variere lidt for hver produktion. Ved at bruge genanvendt plastaffald håber vi på at øge strømningen imod mere bæredygtigt materialebrug, og være med til at aflaste bare en lille del af belastningen på verdenshavene.
MODUs samlepinde og hjul er lavet af 100% genanvendeligt ABS-plast. Ligesom EPP skum er ABS meget slidstærkt, og det kan modstå stor kraftpåvirkning, hvilket gør det ideelt til bygge- og tumleleg! Vi bruger fødevaregodkendt ABS — et udbredt materiale, som du sikkert kender fra LEGO og andet legetøj.
Et af vores nøgleprincipper er at gøre vores produkter nemme at skille ad og genbruge. Derfor er alle vores materialer monomaterialer; de er sammensat af en enkelt type materiale i stedet for blandede materialer, hvilket letter genanvendelse. Ydermere har vi baseret vores system på snap- og press-fit forbindelser. Ved ikke at bruge lim og skruer kan vi nemt udskifte defekte eller ødelagte produktdele for at forlænge legetøjets levetid, hvilket sikrer langvarig sjov.
Vores emballage
Emballage spiller en vigtig rolle for miljøet. Vi undgår bevidst enhver form for engangsplast og benytter kun FSC-certificeret pap og papir i indpakningen af vores produkter. Alle produkterne sendes i deres originale emballage for at minimere spild af overskudsmateriale, og hver en kvadratcentimeter bliver udnyttet — som et spil Tetris med MODU-klodser!
Vores forpligtelser
For at imødekomme en bæredygtig dagsorden har vi udarbejdet Code of Conducts og bæredygtighedsrapportering som led i vores virksomhedspolitik. Vi søger aktivt at reducere vores miljøaftryk gennem videnskabsbaserede mål. Vi optimerer vores ressourceforbrug, overgår løbende til vedvarende energi og bidrager til SDG'erne for at forpligte os til en grønnere fremtid. For detaljeret indsigt, download vores fulde miljørapport for 2023 her.